Tilmelding
Ordningen koster ikke ekstra at benytte, du skal blot have en mobiltelefon (uden skjult nummer) og tilmelde dig her:
- Privat: https://genbrugsplads.info/tilmeld-privat/
- Virksomhed: https://genbrugsplads.info/tilmeld-erhverv/
Særligt for virksomheder gælder det, at de først skal være tilmeldt som betalende kunder på genbrugsstationen. Det kan gøres her
For private:
Straks efter din tilmelding modtager du en mail med vejledning til, hvordan du får adgang til genbrugsstationerne.
For erhverv:
Du modtager automatisk en kvittering, når du har tilmeldt dig. Og senest tre dage derefter modtager du en mail med vejledning til, hvordan du får adgang til genbrugsstationerne - og du har dermed adgang uden for almindelig åbningstid.
For at benytte ordningen skal du have en mobiltelefon - Din mobiltelefon fungerer som nøgle til genbrugsstationen (virker ikke, hvis du har hemmeligt eller skjult nummer).
Når du er tilmeldt og godkendt, og ønsker at benytte Genbrugsstationen, kører du op til porten og ringer til det nummer du modtager på mail efter tilmelding. Porten åbner op i kort tid og du kan nu køre ind. Det samme gælder når du skal ud, hvor du skal ringe op til nummeret for udkørsel. De to numre findes ligeledes på Vesforbrændings hjemmeside.
Det praktiske
Døgnåben adgang gælder alle de dage Genbrugsstationen ellers har åbent:
Stenløse Genbrugsstation - åbent alle dage, med undtagelse af juleaften, 1. og 2. juledag, nytårsaften og 1. januar.
Adresse: Toppevadvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse
Udenfor almindelig åbningstid skal du være opmærksom på følgende:
- Pladsen er ubemandet.
- Pladsen er videoovervåget. Link til vilkårene for videoovervågning
- Farligt affald og eternit modtages ikke, når pladsen er ubemandet.
- Eventuelle komprimatorer er lukkede af sikkerhedshensyn.
- Pladsens ordensreglement skal til enhver tid følges.
- Til nødsituationer er der et nummer til en vagtelefon på pladsen.
- Luk kun dig selv ind på pladsen - øvrige besøgende skal vente på at porten lukker. Hvis der er andre der venter på at komme ind, anbefales det at holde lige inde for indkørselsporten, således at uvedkommende ikke kan komme med ind.
- Al færdsel på pladsen sker på eget ansvar. Vi gruser og salter kun inden for normal åbningstid, så vær ekstra opmærksom i frostvejr.
Kontakt
Klima, natur og miljø
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: affald@egekom.dk
Tlf.: 7259 7664
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12