Affald + mennesker = ressourcer

Hvis du ikke sorterer dit affald, men kommer det hele ned i beholderen til restaffald, så ryger det til forbrænding. Når vi sender alt til forbrænding, så ender vores affaldsressourcer som CO2, tungmetaller og dioxiner i vores atmosfære og miljø, og de værdifulde materialer går op i røg.

Når du sorterer dit affald, kan nogle produkter bruges igen og igen og andre bruges som råmaterialer til at lave nye produkter. Det handler om at sikre, at de materialer, der bruges i produkter, kommer tilbage i kredsløbet og bliver genanvendt så mange gange som muligt. Det kaldes cirkulær økonomi, og gennem verdensmålene kobles den cirkulære økonomi til verdens overordnede udvikling. Det nytter at sortere.

Kommunen er en aktiv medspiller i den bæredygtige udvikling mod en cirkulær økonomi, og verdensmålene er inkorporeret i affaldsplanens indsatsområder.

  • Affaldssortering er godt for miljøet 
    • Når du sorterer 10 kg "tørt" affald fra husholdningen - plast, glas, pap, papir og metal, så er det muligt at genanvende næsten 9 kg til fremstilling af nye produkter.  
    • Når du sorterer 12 kg "vådt" affald fra husholdningen - madaffald og andet organisk affald, så er det muligt at genanvende det til biogas med samme energiindhold som 1 liter råolie. 
    • Hvis alle danskere sorterer alt husholdningsaffald, frem for at sende det til forbrænding, vil miljøet årligt blive sparet for 589.000 tons CO2-udledning. Det svarer til den totale udledning af CO2 for 70.000 danskere - eller CO2-udledningen ved afbrænding af mere end 200.000 tons kul. 
    • Bare ved at sortere 8 alufoliebakker fra fx leverpostej spares miljøet for en CO2-udledning svarende til en tøjvask. 
    • Når en husstand sorterer alt sit husholdningsaffald til genanvendelse frem for at sende det til forbrænding, giver det en energibesparelse svarende til hele husstandens energiforbrug til vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. 
    • For hvert 1 kg plastaffald, som genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding, sparer vi energi svarende til en gennemsnitlig husholdnings standby-forbrug til alle elektriske apparater i 14 dage. 

    Men der er også klare økonomiske fordele i at genanvende affald. McKinsey og Innovationsfonden har udregnet, at Danmark årligt kan spare 1,6 milliarder kroner ved undlade at importere nye plastik-råmaterialer. 

  • Kig på dit affald – det er der god samfundsøkonomi i  

    Nedenfor ses resultatet af en undersøgelse af fejlsorteret affald i containere på en genbrugsplads med indhold fra mellem et og tre døgns levering af affald (miljøministeriet): 

    • 183 Kilo farligt affald, som skal håndteres af specialuddannet personale. Det er f.eks. dunke med olie, sprit, spray-deodoranter og hårlak 
    • 250 kg Tegl og beton, som kunne være brugt til stabil grus 
    • 1155 kg Madaffald, der kunne være brugt til biogas 
    • 547 kg hård og blød plast, der kunne være brugt til produktion af ny plast 
    • 48 kg Flamingo, der kunne være smeltet om og brugt til plast 
    • 45 Mineraluld, der kunne være brugt til produktion af ny isolering 
    • 738 kg Tekstiler, som kunne være genanvendt til isolering, måtter, klude ol. 
    • 202 kg metal, som kunne være smeltet om og brugt til nyt jern 
    • 413 kg haveaffald, der blive nedbrudt og brugt til ny jord til kommunens haver 
    • 421 kg træ 
    • 339 kg tørt pap, der kunne være brugt til ny pap (vådt pap kan ikke genanvendes) 
    • 18 kg PVC, der skal opbevares på deponering, til vi i fremtiden finder en måde at håndtere det. Det er f.eks. gummistøvler, badebassiner, persienner, luftmadrasser ol. Hård PVC som f.eks. rør kan genbruges til ny hård PVC. 

Vi lader jordens ressourcer gå op i røg

I Danmark er vi ivrige forbrugere. Der bliver købt, forbrugt og smidt væk i en sådan grad, at danskernes forbrug af jordens ressourcer er så stort, at vi allerede ca. 3 måneder inde i året har opbrugt hele vores budget af naturressourcer for et helt år (Global Footprint Network). Det er ressourcer som eksempelvis råolie, der bruges til produktion af plastik, det er træer, som bruges til at lave pap og papir og det er sjældne jordarter, som er uundværlige i batterifremstillingen.

Denne dag er blevet kendt som ’overshoot day’. Herfra kan naturen ikke selv nå at regenerere ressourcer og biokapacitet til at dække mere forbrug. Det er den dag, hvor vi går i overtræk på naturressourcekontoen.

Danmark er Europamestre, men ønsker vi at være det?

Desværre er Danmark, som en konsekvens af at være rigtig ivrige forbrugere, også Europamestre i affald. Hver dansker producerer 845 kg. affald om året, og det placerer Danmark på en knap så eftertragtet førsteplads, som det land i hele EU med mest husholdningsaffald pr. indbygger (Eurostat). På verdensplan er kun 14 lande før Danmark nået til ’overshoot day’. Det vil sige, at Danmark har en uskøn 15. plads i forbrug af naturressourcer på verdensplan.

Det betyder omregnet, at hvis resten af verdenen havde samme forbrug af naturressourcer årligt, som vi har, så ville det kræve 4,2 jordkloder. Mange tænker, at Danmark er et land med styr på bæredygtighed, som tager ansvar for miljøet. Undersøgelser viser også, at det er et emne, der ligger befolkningen på sinde. Alligevel er Danmark et af de mest ressource-forbrugende lande i verden. Og det er brug-og-smid-væk-kulturen, der skal gøres op med, alt imens vi sikrer en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Del: