Skip til hoved indholdet

Renovationstakster

Takstblad-2025.pdf

Renovationstakster

Affaldshåndtering betales gennem renovationstakster og ikke via skatten. Taksterne opkræves via et kommunalt ejendomsbidrag, hvor du årligt vil modtage en bidragsopgørelse i din e-boks. Alle husstande i kommunen betaler tre faste takster: Generel administration, dagrenovation/administration, og genbrugsordninger. Udover de tre takster betales der for tømning af mad- og restaffald (dagrenovation). Taksterne bliver vurderet fra år til år og skal hvile i sig selv løbende.

Ændringer, som er registreret før 1. januar eller efter 1. november 2024, vil ikke fremgå af bidragsopgørelsen for 2025. Du vil i stedet modtage en separat bidragsopgørelse i løbet af 2025, hvor ændringerne vil fremgå.

Hvad skal jeg betale?

Hvad du total betaler i renovationstakst afhænger af, hvilken affaldsløsning du har. Bor du i parcelhus, villa eller rækkehus og har fire beholdere ved din bolig, har du en individuel affaldsløsning. Bor du i etagebolig eller rækkehus, hvor du deler en affaldsløsning med dine naboer, har du en fælles affaldsløsning.

  • Boliger med en individuel opkræves for tømning af beholderen til mad/rest, og hvis du har tilvalgt en ekstra beholder til restaffald eller en beholder til haveaffald.
  • Boliger med en fælles affaldsløsning opkræves enten for tømning af beholdere på fire hjul (miljø-ø) eller tømning af nedgravet container
Tabel over taksttyper 2025
Takst DKK (inkl. moms) Hvad dækker det over?
Generel administration 410 Kommunens administration af ordninger.
Dagrenovation/administration 125 Køb af dagrenovationsbeholdere, madaffaldsposer, IT til tømning.
Genbrugsordninger 3054
  • Genbrugsstationer
  • Storskrald
  • Haveaffald
  • Juletræsordning
  • Tømning og indkøb af beholdere til genanvendelige fraktioner
    • Plast+MDK/papir
    • Metal/glas
    • Pap
  • Indkøb og tømning af affaldskuber
  • Behandling af affald (afsætning og genanvendelse)
240 rest/mad / Miljø-ø / Nedgravet affaldscontainer 968 / 551 / 553 Tømning af beholdere og molokker til madaffald og restaffald.

Spørgsmål om renovationstakster

Der opkræves ikke længere for renovation via ejendomsskattebilletten, grundet en lovændring. Der kommer en bidragsopgørelse i stedet for. Der opkræves kun for renovation for 2024.

Er der sket ændringer i løbet af året, vil du modtage en ny opkrævning/refusion i 1. kvartal 2024.

Finder du en fejl i opkrævningen af renovationstaksterne kan du skrive en mail til affald@egekom.dk med følgende oplysninger:

  • Adresse og ejendomsnummer
  • Forklaring af problemet
  • Gerne billede af bidragsopgørelsen (så går det hurtigere)
  • Telefonnummer

Vær opmærksom på, at bidragsbilletten for 2024 ikke indeholder ændringer, som er registreret før 1. januar 2023 og efter 1. november 2023. 

Ændringer foretaget uden for denne periode vil blive efterreguleret på en separat opkrævning/udbetaling, som bliver udsendt i løbet af 2024.

Du kan ikke fravælge nogen af de fire standardtakster:

  • Generel administration
  • Dagrenovation/administration
  • Genbrugsordninger
  • 240L rest/mad   /   Miljø-ø   / Nedgravet affaldscontainer

Derudover er det muligt at tilmelde en ekstra beholder til restaffald eller en beholder til haveaffald. 
Har du en ekstra beholder, som du ikke længere ønsker, kan du afmelde den via Mit Affald

Der er ingen forskel i renovationstaksten for de to forskellige beholderstørrelser. Beholderen betales via taksten "Genbrugsordninger"

Hvad du betaler i affaldstakst afhænger af, hvilken affaldsløsning du har. Bor du i parcelhus, villa eller rækkehus og har fire beholdere ved din bolig, har du en individuel affaldsløsning. Alle husstande betaler tre faste takster. De dækker over generel administration, dagrenovation/administration og genbrugsordninger. 

Betaling fra private husstande for kommunale affaldsordninger for indsamling af dagrenovation bliver momsfrie i 2025.

Skattestyrelsen har tabt en sag om opkrævning af moms på renovationsafgifter. Styringssignalet fra Skattestyrelsen er nu kommet, og beskriver, hvordan kommunerne skal håndtere moms på renovationsområdet. Momsrefusionen omfatter både købs- og salgsmoms.

Egedal Kommune har gjort krav gældende overfor Skat vedrørende tilbagebetaling af momsindbetaling for perioden 2012-2023. Det er uklart hvornår sagen er færdigbehandlet hos Skat, og dermed hvornår momsmidlerne tilbageføres til kommunen. Derfor vil de tidligst blive indregnet i taksterne for 2026.

Renovationsområdet er takstfinansieret, og det betyder, at området over tid skal hvile i sig selv, så det hverken giver over- eller underskud. Du behøver derfor ikke gøre noget som forbruger.

Renovationstaksterne skal hvile i sig selv. Det betyder, at hvis kommunen det ene år har indkrævet mere, end der er blevet brugt, skal det modregnes i taksterne for næste år.

Er der derimod brugt flere penge end planlagt, bliver de også indkrævet året efter. Det er det, der menes med, at taksterne skal hvile i sig selv og balanceres år for år.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyheder om genbrug og affald

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 7664

Åbningstider

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Telefonkontakt 

Ugedag Tidspunkt
Mandag 8 - 14
Tirsdag og onsdag10 - 14
Torsdag10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Følg os på de sociale medier