---
title: "Affaldsordninger"
description: "Haveaffald, storskrald, tekstil og farligt affald afhentes også."
date: "2026-03-05"
created: "2024-02-12"
tags:
  - "affaldsordninger"
  - "ti typer affald"
  - "fraktioner"
---

[Hjem](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/)

                    [Private  husholdninger](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger)

                    [Villa eller parcelhus](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/villa-eller-parcelhus)

                [Affaldsordninger](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/villa-eller-parcelhus/affaldsordninger)

# Affaldsordninger

## Få overblik over Egedal Kommunes affaldsordninger

Som borger i Egedal Kommune skal du sortere dit husholdningsaffald i 4 affaldsbeholdere ved din husstand, der gør det nemt at sortere affaldet korrekt: Én beholder til mad- og restaffald og tre til sortering af emballageaffald.

Har du større genstande, farligt affald eller haveaffald? Bestil afhentning og få hentet storskrald, haveaffald og farligt affald direkte ved din bolig. - så kan du sige farvel til gamle møbler, farlige materialer og haveaffald uden besvær.

[Selvbetjeningsløsning - bestil afhentning](https://egedal.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx)

## Sorter dit affald i de rigtige beholdere

###

                                    Madaffald / restaffald

**Madaffald** er bl.a. tilberedte og ikke tilberedte madrester, æggeskaller, små knogler og ben fra kød, afskårne blomster, brugt køkkenrulle, kaffefiltre og teposer.

Madaffald skal pakkes i de udleverede grønne plastikposer.

Undgå lugtgener, fluer og maddiker i dit madaffald, når det er varmt. Overfyld derfor ikke posen og bind en knude på posen, så fluer ikke kan kravle igennem. Læg den forsigtigt i skraldespanden, så der ikke går hul på den.

Sæt gerne skraldespanden i skyggen. Sørg for, at der ikke løber væsker og rester ud i skraldespanden.

**Restaffald** er resten, der er tilbage, når du har sorteret andet affald fra til genanvendelse. Det kan for eksempel være: Pizzabakker, bleer, støvsugerposer, afkølet aske og grillkul, brugte tandbørster, brugt toiletbørste.

Restaffald er dét, der ikke kan genanvendes, og i stedet sendes til affaldsforbrænding.

Har du meget restaffald? Så kan du bestille en ekstra beholder via Mit Affald. Beholderen er på 190 L.

Husk at pakke dit restaffald i poser og bind knude på posen. Løst affald ses som fejlsortering.

Afkølet aske og grillkul lægges i en solid pose. Luften trykkes forsigtigt ud af posen, hvorefter der bindes en god knude.

Det er vigtigt, at der ikke er luft i posen med støvende ting. Renovatøren kan få affaldet i hovedet, når han komprimerer affaldet, hvis der er luft i posen.

###

                                    Emballageaffald

Emballageaffald skal sorteres i tre beholdere ved din husstand. Har du mere affald, end der kan være i beholderne, kan du aflevere ekstra emballageaffald på kommunens tre genbrugsstationer eller kuber i det offentlige rum.

## **Plast + mad- og drikkekartoner / papir**

Beholderen tømmes hver 4. uge.

Det er en god ide at give kartoner, tomme plastdunke og -bøtter et klem - så fylder de mindre i rummet til plast + mad- og drikkekartoner.

Beholderen fås i to forskellige størrelser: 240 L og 370 L. Du kan bestille en størrelsesændring via Affaldsportalen. Den årlige renovationstakst er ens for de to størrelser. Vær opmærksom på, at der er et ombytningsgebyr på 250 kr.

Hvilken størrelse beholder har jeg?
Er alle fire beholdere ved din husstand den samme størrelse? Så har du en 240 L til plast + mad- og drikkekartoner / papir. Du har mulighed for at få en større på 370 L.

## **Pap**

Beholderen tømmes hver 4. uge.

Vær opmærksom på, beholderens låg skal kunne lukkes helt.

Har du større stykker pap, kan det afleveres på kommunens genbrugsstationer eller rives i mindre stykker, der kan være i beholderen.

Ekstra papaffald kan også afleveres på genbrugsstationen.

## **Glas / metal**

Beholderen tømmes hver 10. uge

###

                                    Storskrald, haveaffald og farligt affald

Du kan bestille afhentning og få hentet dit storskrald, farlige affald og haveaffald flere gange årligt direkte ved din bolig.

Du bestiller afhentning via selvbetjeningsløsningen Affaldsportalen.

Affaldet skal placeres ved dit skel/fortov lige inden afhentningsdagen. Du kan se afhentningsdagen på kvitteringen, som du modtager, når du har bestilt afhentning via vores selvbetjeningsløsning. Datoerne på tømmekalenderen og i selvbetjeningsløsningen er fristen for sidste tilmelding.

Det koster ikke ekstra at bestille afhentning - ordningerne er betalt via den årlige renovationstakst.

**Vær opmærksom på**, at du skal modtage en kvittering på din mail, når du har bestilt afhentning af storskrald, farligt affald eller haveaffald. Modtager du ikke kvitteringen, kan det betyde, at afhentningsbestillingen ikke er gennemført. Husk at tjekke dit spamfilter.

## **Storskrald**

Storskrald kan hentes seks gange årligt. Storskraldet skal stå tydeligt adskilt, tilgængeligt og klar til afhentning senest kl. 6.00 på første tømmedag.

Husk at bundte mindre dele med holdbar snor eller læg det i klare gennemsigtige plastsække. Du kan også lægge det i åbne, holdbare kasser.

Husk seddel med "*Storskrald*" på genstande, hvor renovationsfolkene kan komme i tvivl; cykler, barnevogne, havemøbler og lign.

Hvert bundt, sæk eller kasse, som du sætter frem må max. veje 11 kg og måle 1 meter - dog med undtagelse af møbler og andet indbo.

Storskrald er f.eks. aflagte møbler, cykler, hvidevarer, tekstilaffald, gammelt legetøj.

Byggeaffald og ting i natursten eller beton er ikke storskrald. En huskeregel til storskrald er: "*Storskrald er alt, hvad du ville tage med, når du flytter, eller alt, hvad der ville ryge ud af huset, hvis du kunne vende det på hovedet*".

Er du i tvivl om dit affald er storskrald, kan du slå ting op i kommunens digitale [sorteringsguide](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/villa-eller-parcelhus/sortering "sorteringsguide").

## **Farligt affald - i den røde boks**

Farligt affald skal sorteres og pakkes i den røde boks, som du har fået udleveret af kommunen. Du kan bestille afhentning af boksen 6 gange årligt.

Boksen stilles frem til skel/fortov senest kl. 6.00 om morgenen på afhentningsdagen. Husk at stille boksen, så den er tydelig for renovationsfolkene at finde - også i de mørke perioder. Den fyldte røde boks tages med og renovationsfolkene stiller en ny tom rød boks til dig.

Den røde boks skal kunne lukke helt og må max veje 4 kg.

Vi henter den røde boks 14 dage efter sidste tilmeldingsfrist.

## **Haveaffald og juletræer**

Haveaffaldet hentes tre gange årligt: Om foråret, sommeren og om efteråret.

I januar kan vi hente dit juletræ, hvis du ønsker det afhentet.

Haveaffaldet skal pakkes i papirsække eller bundtes med natursnor. Det er vigtigt, at det ikke er plastik, da haveaffaldet indsamles og afleveres sammen med andet haveaffald, derfor skal sækken formulde sammen med haveaffaldet.

- Mindre haveaffald som visne blade, kviste, hækaffald, planter, nedfaldsfrugt og græs skal i en papirsæk. Vi afleverer de fyldte papirsække direkte i det øvrige haveaffald på genbrugsstationen. Fyld kun sækken til markeringen og husk, at den max. må veje 11 kg.
- Grene skal bundtes med natursnor. Snor og knude skal kunne holde til, at skraldemanden løfter bundtet. Et bundt må højst være 1 m langt og 40 cm i diameter. Træstammer skal afleveres på genbrugsstationen.
- Jord hentes ikke som haveaffald, men skal i stedet afleveres på genbrugsstationen.

**Vil du gerne have hentet haveaffaldet oftere?**

Du har mulighed for at bestille en beholder til haveaffald. Beholderen vil blive tømt 14 gange fra og med april til og med oktober. Det betyder, at den tømmes ca. hver 2. uge - på nær de tre gange vi også henter haveaffald fra bestillingsordningen.

Selvom du har beholderen kan du fortsat bestille afhentning af haveaffald og få hentet større grene eller større mængder haveaffald, da vi ikke har et højeste antal sække, du kan få hentet, når du bestiller afhentning af haveaffald.

Der må ikke stå ekstra affald ved siden af beholderen, og låget skal kunne lukke helt.

Haveaffaldsbeholderen er et tilvalg og tømningen af beholderen koster ca. 550 kr. pr. sæson. Det er ikke muligt at afmelde midt i sæsonen.

 Det koster 250 kr. at få leveret beholderen.

###

                                    Beholder til haveaffald

Du har mulighed for at bestille en beholder til haveaffald.

Beholderen, som er på 140 L, vil blive tømt 14 gange fra og med april og til og med oktober. Det betyder, at den tømmes ca. hver 2. uge - undtagen de tre gange, vi også henter haveaffald fra bestillingsordningen.

Selvom du har beholderen, kan du fortsat bestille afhentning af haveaffald og få hentet større grene eller større mængder haveaffald, da vi ikke har et max antal sække, du kan få hentet, når du bestiller afhentning af haveaffald.

Der må ikke stå ekstra affald ved siden af beholderen, og låget skal kunne lukke helt.

Haveaffaldsbeholderen er et tilvalg, og tømningen af beholderen koster ca. 550 kr. pr. sæson. Det er ikke muligt at afmelde midt i sæsonen.

Når du tilmelder dig beholderen, sørger vi for, at den bliver leveret til dig.

Det koster 250 kr. at få leveret beholderen.

###

                                    Jeg har for meget restaffald - hvad gør jeg?

Har du ekstra restaffald en enkelt gang eller i en kortere periode, kan du købe en ekstra papirsæk.

Ekstra sække koster 40 kr., og du betaler for, at renovationsfirmaet tager ekstra affald med.

Du kan købe en ekstra sæk i den bemandede åbningstid på kommunens tre biblioteker eller hos udvalgte butikker i kommunen:

- Ølstykke - Rema 1000
- Ølstykke Bibliotek - i den bemandede åbningstid
- Stenløse - Kvickly
- Veksø - Rema 1000
- Ledøje-Smørum - SuperBrugsen
- Smørum Bibliotek - i den bemandede åbningstid

Skraldefolkene tager kun sække med, hvorpå der står "Restaffald".

Stil sækkene ved siden af beholderen til mad/rest på tømmedagen. Sækken må kun fyldes op til den påtrykte markering og skal lukkes med snor. Den må maks. veje 11 kg

## For meget affald generelt

Du kan bestille en ekstra beholder til restaffald, hvis du generelt har mere restaffald. Beholderen kan rumme 190 L affald.

Du bestiller via selvbetjeningsløsningen Affaldsportalen.

Der betales ca. 1000 kr. årligt for tømning af en ekstra beholder til restaffald.

Det koster et gebyr på 250,- kr. at få kørt beholdere ud, samt når beholderne skal hentes igen.

###

                                    Poser til madaffald

Du kan hente nye poser til madaffald i åbningstiden på en af kommunens biblioteker, Stenløse Genbrugsstation eller i Borgerservice på Egedal Rådhus.

Du kan også binde en af de grønne poser omkring håndtaget på beholderen til mad- og restaffald. Så vil renovatøren lægge nye poser til dig.

###

                                    Jeg har for meget plast + mad-og drikkekartoner - hvad gør jeg?

Har du ofte mere affald, end der kan være i rummet til plast + mad- og drikkekartoner, kan du bestille en større beholder. Beholderen fås i to forskellige størrelser: 240 L og 370 L.

Du kan bestille en størrelsesændring via Affaldsportalen.

Den årlige renovationstakst er ens for de to størrelser. Vær opmærksom på, at der er et ombytningsgebyr på 250,- kr.

Oplever du, at det kun er en enkelt gang, du har ekstra plast og mad- og drikkekarton, kan affaldet afleveres på kommunens genbrugsstationer.
