Gebyret ligger på 250 kr og gælder ved bestilling af ekstra affaldsbeholdere til restaffald, ved hjemtagning af ekstra beholdere samt ved ombytning af størrelse på beholdere. Gebyret træder i kraft 1. januar 2024. Nedenfor kan du læse om, hvad der er pålagt gebyr:

Gebyr på

  • Bestilling af udkørsel af ekstra beholdere til madaffald, restaffald, og plast+mdk/papir.
  • Bestilling af hjemtagning af beholdere til mad- og restaffald og plast+mdk/papir.
  • Bestilling af en ændring i størrelsen på beholderen til plast+mdk/papir.

Intet gebyr på

  • Udkørsel af beholdere til nye boliger, der ikke har nogen beholdere.
  • Reparation og udskiftning af beholdere, der ikke er funktionsdygtige.

Gebyret er betaling for administration, håndtering af materiellet samt kørsel. Gebyret vil fremgå af ejendomsskattebilletten for det efterfølgende år.

Gebyret gælder for hver kørsel til en adresse, ikke for hver beholder, der leveres eller hjemtages. Bestilles både ud- og hjemtagning samtidigt til én adresse, betales der derfor kun én gang.

Få lavet dine ændringer inden årsskiftet

Overvejer du at foretage ændringer i størrelsen på beholderen til plast+mdk/papir, vil det være en god ide at få det gjort inden årsskiftet. Du bestiller ved at skrive til os via Mit Affald eller app'en Affaldsportal.
Alle bestillinger foretaget senest den 31/12/2023 kl. 23.59 vil være gebyrfrie.

For spørgsmål, kontakt Natur og affald på affald@egekom.dk

Del: