Skip til hoved indholdet

Vedligehold en affaldsbeholder

Beholderen er i stykker

Alle affaldsbeholdere ejes af Egedal Kommune, og kommunen sørger for reparationer, der opstår ved almindelig brug af beholderne, for eksempel i forbindelse med tømning. Løbende vedligehold, som vask af beholdere påhviler grundejeren.

Vedligehold en beholder

Har en af beholderne fået en skade eller gået i stykker kan du melde det til os via Affaldsportalen. Vælg “indmeld afvigelse”, og vælg klagepunktet “beholder i stykker”. Du må meget gerne tage et billede af skaden og sende med din henvendelse. Så har vi bedre mulighed for at sørge for den rigtige reparation. 

Borger og grundejere har erstatningsansvar, ved "groft uagtsomme og forsætlige forhold på materiel, der tilhører Egedal Kommune, efter dansk rets almindelige bestemmelser herom".

Når det er varmt, kan beholderen til mad- og restaffald godt begynde at lugte, og der kan komme maddiker og fluer i affaldet. Der er heldigvis små ændringer, som gør meget meget for at undgå lugt og maddiker i affaldsbeholderne. Flere af rådene starter allerede inde i køkkenet. 

Indenfor i køkkenet 

  • Dryp madaffaldet godt af for at undgå væske. 

  • Pak letfordærvelige og/eller kraftigt lugtende madvarer ind i køkkenrulle (f.eks. fisk og kød). 

  • Læg køkkenrulle, eller andet tørt affald, i bunden af posen for at suge væske. 

  • Overfyld ikke posen til madaffald. 

  • Luk poserne til restaffald og madaffald grundigt med en kraftig knude eller en god dobbeltknude. 

  • Brug evt. to poser til madaffald i stedet for én, når det er varmt. 

  • Skift posen til madaffald hver anden dag - også selvom den ikke er fyldt helt til kanten. 

  • Har posen til restaffald en snøre til lukning, er det godt at binde snøren rundt om toppen af posen. 
    Så kommer der mindre væske ud i affaldsbeholderen. 

Udenfor ved beholderne 

  • Læg posen forsigtigt i beholderen med knuden op af. 

  • Læg posen uden om de to afstivere i bunden af beholderen, så de ikke river posen op. 

  • Stil så vidt muligt dine udendørs beholdere i skyggen. 

  • Vask dine beholdere med vand og sæbe efter behov. 

  • Hold din beholder ren og tør i bunden. 

  • Sørg for at lukke låget på beholderen helt. 

  • Lav en blanding med vand og pebermynte eller eukalyptus. Hæld blandingen på en sprayflaske og ryst godt. Fordel herefter på kanten af dine skraldespande. 
    Det burde holde fluerne væk. Gentag når duften aftager. 

  • Et par dråber eddike i bunden af skraldespanden kan virke som en naturlig lugtdræber. 

Værd at vide om maddiker 

Maddiker er ikke farlige, men er ikke så lækre at have i affaldet. Maddikerne er spyfluernes larver, efter fluen har lagt æg. Spyfluens æg bliver til larver på et døgn, og efter ti dage bliver larverne til fluer. En fugtig og varm affaldsbeholder (25-40 grader) med adgang til kød- eller fiskeaffald er et attraktivt sted for spyfluer at lægge deres æg. Din beholder bliver mindre attraktiv for fluerne, hvis du følger rådene herover. 

Vil du gerne undgå maddiker i dit affald er det vigtigt at lukke skraldeposerne, så fluerne ikke kan komme til affaldet. Maddiker er fluernes larver, og kan fluerne ikke komme til dit affald, er der mindre risiko for maddiker i dit affald.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyheder om genbrug og affald

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 7664

Åbningstider

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Telefonkontakt 

Ugedag Tidspunkt
Mandag 8 - 14
Tirsdag og onsdag10 - 14
Torsdag10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Følg os på de sociale medier