---
title: "Affaldsordninger"
description: "Se hvilke typer affald henter vi hos jer"
date: "2026-08-05"
created: "2024-09-12"
tags:
  - "Storskrald"
  - "haveaffald"
  - "plastik"
  - "mad-og drikkevarekartoner"
  - "mdk"
  - "farligt affald"
  - "miljøboks"
  - "glas/metal"
  - "papir"
  - "glas"
  - "metal"
  - "tekstil"
  - "tekstilaffald"
  - "juletræ"
  - "juletræer"
---

[Hjem](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/)

                    [Private  husholdninger](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger)

                    [Lejlighed eller rækkehus](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/lejlighed-eller-raekkehus)

                [Affaldsordninger](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/lejlighed-eller-raekkehus/affaldsordninger)

# Affaldsordninger

Herunder kan du se, hvilke typer affald du kan få hentet i dit boligområde/boligselskab.

Spørg gerne dit boligselskab eller bestyrelsen for jeres grundejer/andelsforening. De kan fortælle dig mere om, hvordan det fungerer i praksis.

Find din adresse på Affaldsportalen og se, hvor du finder den nærmeste miljø-ø til at aflevere dit affald.

[Selvbetjeningsløsning – se affaldsordninger i dit boligområde](https://egedal.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx)

## Du kan få hentet følgende typer affald

###

                                    Madaffald / Restaffald

**Madaffald** er bl.a. tilberedte og ikke tilberedte madrester, æggeskaller, små knogler og ben fra kød, afskårne blomster, brugt køkkenrulle, kaffefiltre og teposer.

Madaffald skal pakkes i de udleverede grønne plastikposer.

Undgå lugtgener, fluer og maddiker i dit madaffald, når det er varmt. Overfyld derfor ikke posen og bind en knude på posen, så fluer ikke kan kravle igennem. Læg den forsigtigt i skraldespanden, så der ikke går hul på den.

**Restaffald** er resten, der er tilbage, når du har sorteret andet affald fra til genanvendelse. Det kan for eksempel være: Pizzabakker, bleer, støvsugerposer, afkølet aske og grillkul, brugte tandbørster eller en brugt toiletbørste.

Restaffald er dét, der ikke kan genanvendes, og i stedet sendes til forbrænding.

Husk at pakke dit restaffald i poser og bind knude på posen. Løst affald ses som fejlsortering.

Afkølet aske og grillkul lægges i en solid pose. Luften trykkes forsigtigt ud af posen, hvorefter der bindes en god knude.

Det er vigtigt, at der ikke er luft i posen med støvende ting. Renovatøren kan få affaldet i hovedet, når han komprimerer affaldet, hvis der er luft i posen.

###

                                    Emballageaffald

Emballageaffald er pap, papir, glas, metal, plast og mad-og drikkekartoner, og skal sorteres i beholderne til de forskellige affaldstyper.

#### Pap

Husk at klappe papaffaldet sammen eller træde på det – så er der også plads til din nabos pap.

Flamingo, plastik og andet indhold fra papkassen skal fjernes og sorteres i den rigtige beholder.

Vær opmærksom på at beholderens låg skal kunne lukkes helt - ellers kan beholderen ikke tømmes. Har du større stykker pap, kan det afleveres på kommunens genbrugsstationer eller rives i mindre stykker, der kan være i beholderen.

#### Plast+mad og drikkekartoner

Det er en god ide at give kartoner, tomme plastdunke og -bøtter et klem - så fylder de mindre i rummet til plast+mad- og drikkekartoner.

Vær opmærksom på at beholderens låg skal kunne lukkes helt - ellers kan beholderen ikke tømmes.

Har I mere plast+mad- og drikkekartoner kan det afleveres på kommunens genbrugsstationer eller rives i mindre stykker, der kan være i beholderen.

#### Glas

Glas larmer ofte, når det skal smides ud. Tag hensyn til dine naboer, der har beholderen til glas tæt på deres bolig.

Aflever ikke glasaffald efter kl. 21.

#### Metal

Det kan larme, når du smider metal ud. Tag hensyn til dine naboer, der har beholderen til metal tæt på deres bolig.

Aflever ikke metalaffald efter kl. 21.

#### Papir

Husk at samle de små stykker papir: Indkøbslisten, kvitteringssedler når du bestiller fra nettet, eller indlægssedler fra medicin.

###

                                    Storskrald og haveaffald

Du kan få bestille afhentning og få hentet dit storskrald og haveaffald flere gange årligt direkte ved din bolig. I har som boligområde med en fælles affaldsløsning også mulighed for at blive tilmeldt vores boligselskabsordning.

Affaldet skal placeres ved dit skel/fortov på afhentningsdagen. Du kan se afhentningsdagen på kvitteringen, som du modtager, når du har bestilt afhentning via vores selvbetjeningsløsning. Datoerne på tømmekalenderen og i selvbetjeningsløsningen er fristen for sidste tilmelding.

Det koster ikke ekstra at bestille afhentning - ordningerne er betalt via den årlige renovationstakst.

#### Vær opmærksom på

at du skal modtage en kvittering på din mail, når du har bestilt afhentning af storskrald, farligt affald eller haveaffald. Modtager du ikke kvitteringen kan det betyde, at afhentningsbestillingen ikke er gennemført. Husk at tjekke dit spamfilter.

#### Storskrald

Storskrald kan hentes seks gange årligt. Storskraldet skal stå tydeligt adskilt, tilgængeligt og klar til afhentning senest kl 6 på første tømmedag.

Storskrald er f.eks. aflagte møbler, cykler, hvidevarer, tekstilaffald, gammelt legetøj og lign..

Husk at bundte mindre dele med holdbar snor eller læg det i klare gennemsigtige plastsække eller åbne, holdbare kasser. Husk seddel med "Storskrald" på genstande, hvor renovationsfolkene kan komme i tvivl; cykler, barnevogne, havemøbler og lign.

Hvert bundt, sæk eller kasse, som du sætter frem må max. veje 11 kg og måle 1 meter, dog med undtagelse af møbler og andet indbo.

Byggeaffald og ting i natursten eller beton er ikke storskrald. En huskeregel til storskrald er: "Storskrald er alt, hvad du ville tage med når du flytter, eller alt, hvad der ville ryge ud af huset, hvis du kunne vende det på hovedet".

Er du i tvivl om dit affald er storskrald, kan du slå ting op i vores [Sortering](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/6e6fdd92-feeb-4629-8a0c-2af7a08b37a3 "Sortering").

#### Haveaffald og juletræer

Haveaffaldet hentes tre gange årligt: Én gang i foråret, en gang om sommeren og en sidste i efteråret.

I januar kan vi hente dit juletræ, hvis du ønsker det afhentet.

Haveaffaldet skal pakkes i papirsække eller bundtes med natursnor. Det er vigtigt, at det ikke er plastik, da haveaffaldet indsamles og afleveres sammen med andet haveaffald. Derfor skal sækken kunne formulde sammen med haveaffaldet.

- Mindre haveaffald som visne blade, kviste, hækaffald, planter, nedfaldsfrugt og græs skal i en papirsæk. Vi afleverer de fyldte papirsække direkte i det øvrige haveaffald på genbrugsstationen.

- Fyld kun sækken til markeringen og husk, at den max. må veje 11 kg.
- Grene skal bundtes med natursnor. Snor og knude skal kunne holde til, at skraldemanden løfter bundtet. Et bundt må højst være 1 m langt og 40 cm i diameter. Træstammer skal afleveres på genbrugsstationen.
- Jord hentes ikke som haveaffald, men skal i stedet afleveres på genbrugsstationen.

###

                                    Boligselskabsordning for storskrald og haveaffald

I boligselskabsordningen er I automatisk tilmeldt tømning, og I skal derfor ikke bestille afhentning af storskrald og/eller haveaffald.

Til gengæld skal I sammen sørge for, at affaldet står tydeligt sorteret på afhentningsdagene samt kunne bortskaffe fejlsorteringer.

Kontakt Natur og Affald for at høre nærmere om ordningen.

Der afhentes storskrald 12 gange pr. år og haveaffald tre gange pr. år.

###

                                    Farligt affald

Udover affaldsbeholdere har I også et skab til farligt affald. I skabet er der røde bokse, hvor du skal komme det farlige affald i.

Skabene tømmes 6 gange om året. Vi tager de fyldte røde bokse med og stiller nogle tomme til jer.

De røde bokse skal kunne lukke helt, og de må veje maks. 4 kg.

###

                                    Restaffald

Restaffald er resten, der er tilbage, når du har sorteret andet affald fra til genanvendelse

Det kan for eksempel være pizzabakker, bleer, støvsugerposer, afkølet aske og grillkul, brugte tandbørster eller en brugt toiletbørste.

Restaffald er er dét, der ikke kan genanvendes, og som vi i stedet sender til forbrænding.

Husk at pakke dit restaffald i poser og bind knude på posen. Løst affald ses som fejlsortering.

**OBS**

- Undgå lugtgener, fluer og maddiker i dit madaffald, når det er varmt.
- Sørg for, at der ikke løber væsker og rester ud i skraldespanden.
- Overfyld ikke posen, bind en knude på den og læg den forsigtigt i skraldespanden, så der ikke går hul på den.
- Sæt gerne skraldespanden i skyggen.

###

                                    Poser til madaffald

Du kan hente nye poser til madaffald i åbningstiden på en af kommunens biblioteker, Stenløse Genbrugsstation eller i borgerservice på Egedal Rådhus.

Det er også muligt at få leveret en større ordre med en pakke ruller til hver husstand i jeres boligområde.

I skal selv kunne stå for uddelingen af poserne - enten ved at husstandsomdele til naboernes postkasser eller få en driftsansvarlig til at opbevare pakkerne med poser.

Tag kontakt til Natur og Affald, hvis I gerne vil modtage en større ordre.

###

                                    Vi har for meget affald – hvad gør vi?

Oplever I generelt problemer med, at beholderne bliver fyldt for hurtigt, kan kontaktpersonen, som har med affald at gøre i jeres område, tage kontakt til Natur og Affald i kommunen.

Kontaktpersonen er ofte en driftsansvarlig eller en fra jeres bestyrelse.
