4 I 1 Kammer M.Affald
4-i-1 beholder, rumopdeling

4-i-1 : En ordning primært for villaer

4-i-1 beholderen er primært en ordning for villaer. 4-i-1 beholderen er nu blevet tilbudt til alle større områder, hvor det er vurderet, at den kan være. Over 9.200 husstande har fået 4-i-1 beholderen ud og er vi er nu gået i gang med fase 2, hvor vi arbejder på en løsning til de ca. 6.500 husstande, der ikke har 4-i-1. Følg med på siden her, og følg udviklingen.

Størrelse:

  • 370 liter beholderen måler: 77 cm i bredden, 81,1 cm i dybden og 110,4 cm i højden.
  • 240 liter beholderen måler: 58 cm i bredden, 72,4 cm i dybden og 107,2 cm i højden.

Beholderen er 370 liter og derfor større end de beholdere, du har i dag, som du fortsat skal bruge til Rest- og Madaffald. Bor I ikke så mange i husstanden, og har I ikke så meget affald, vil vi anbefale en 240 liter beholder. Du kan også vælge den helt fra. Du har dog stadig pligt til at sortere dit emballageaffald.

Det er ikke muligt at bestille en ekstra 4-i-1 beholder. Har I mere plastaffald, end der kan være i beholderen, kan I hver måned sætte én klar plastsæk ved siden af beholderen.

 

OBS Lægger du genanvendeligt affald i din beholder til Restaffald, bliver den ikke tømt, før du har fjernet det.

 

Piktogram, Plast

Sortering af Plast (emballage)

Her kan du læse om, hvordan man sorterer plastaffaldet.

Piktogram, Metal

Sortering af Metal (emballage)

Her kan du læse om, hvordan man sorterer emballagefraktionen Metal, hvor rent det skal være og hvor du kan komme af med det.

Piktogram, Papir

Sortering af Papir

Her kan du læse om, hvordan du sorterer papir, og hvor du kan komme af med det.

Piktogram, Glas

Sortering af Glas

Her kan du læse om, hvordan man sorterer glas, hvor rent det skal være og hvor du kan komme af med det.

Biler med fire rum - sådan virker det

Når vi henter dit sorterede affald fra 4-i-1 beholderen, bliver beholderen tømt i skraldebiler med fire rum til henholdsvis plast, metal, glas og papir. Vi kalder dem 4-kammerbiler. 

Skraldemanden kører herefter affaldet til et anlæg, hvor hver fraktion tages ud for sig og bliver kørt videre til genanvendelse.

4-i-1 beholder og 4-kammerbil efter tømning
Trin 1: 4-i-1 beholderen sættes fast på bilen
4-i-1 beholder på 4-kammerbil, små rum tømmes (fra siden)
Trin 2: De små spande til Metal og Glas løftes først op og tømmes i de øverste rum.
4-i-1 beholder på 4-kammerbil, store rum tømmes (fra siden)
Trin 3: Beholderen, som er delt op i 2 rum vippes op og Plast og Papir tømmes ned i 4-kammerbilen.
Del: