Skip til hoved indholdet

Nyt system til adgang til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation

Fra den 1. januar 2025 træder et nyt system i kraft for adgang til Stenløse Genbrugsstation uden for den bemandede åbningstid. Det nye system fra OptiData A/S benytter nummerpladegenkendelse for at gøre adgangen enkel og effektiv for både private borgere og erhvervsdrivende.

Tilmelding til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation

Adgang til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation

Ændringen betyder, at man fremover skal tilmelde sig for at få adgang uden for normal åbningstid på Stenløse Genbrugsstation i stedet for at skulle foretage et telefonopkald hver gang for at komme ind.

Sådan tilmelder man sig

Tilmelding foregår via Vestforbrændings kundeportal: Udvidet åbningstid | Vestforbrænding, hvor man logger ind med MitID.

  • Private borgere skal registrere deres navn, telefonnummer og e-mail samt tilknytte deres køretøjer.
  • Erhvervsdrivende skal derudover oplyse deres CVR-nummer og vælge en faktureringsløsning.

Når tilmeldingen er gennemført, får borgeren og den erhvervsdrivende automatisk adgang til alle seks genbrugsstationer med udvidet åbningstid.

Orientering til tidligere brugere

Borgere og erhvervsdrivende, der tidligere har været tilmeldt den gamle ordning, bliver orienteret via mail med information om overgangen til det nye system og en vejledning i, hvordan man kan tilmelde sig fremover.

Regler og vilkår for det nye system

Efter overgangen til det nye system gælder følgende regler og vilkår:

  • Tilmeldingen skal fornyes årligt. Brugerne modtager en påmindelse via sms, når det er tid.
  • Private kan tilmelde flere køretøjer, inkl. køretøjer med specialdesignede nummerplader.
  • Køretøjer på gule plader og "papegøjeplader" kan kun tilmeldes som erhvervsdrivende, da de er knyttet til et CVR-nummer.
  • Det er ikke muligt for private at tilmelde køretøjer på gule plader eller "papegøjeplader."
  • Regler for færden på genbrugsstationerne under udvidet åbningstid forbliver uændrede.

Kontakt

Affaldsgruppen

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
affald@egekom.dk

Ring til os

Bemærk:

Opkald besvares af Vestforbrænding

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyheder om genbrug og affald

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 7664

Åbningstider

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Telefonkontakt 

Ugedag Tidspunkt
Mandag 8 - 14
Tirsdag og onsdag10 - 14
Torsdag10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Følg os på de sociale medier